Opmåling til dør

Opmåling til døre og sidepartier er ikke nogen videnskab, det kræver hverken special værktøj eller, at du er håndværker, for at kunne måle dine døre rigtigt op. 

En tommestok eller målebånd, kuglepen og papir så er du klar til opgaven. 

 

Sådan måler du op!

Mål bredden på dit hul, hvor døren eller sidepartier skal sidde. Gør det f.eks. 3 steder: I bunden, på midten og i top. Notere det mindste mål op. 

F.eks. måler du: 90,1cm i bunden, 90,5cm på midten og 90,2 cm i toppen. Noter 90,1cm

Det samme gøres med højden, mål i begge sider og notér det mindste mål. Hvis det er en bred åbning, anbefaler vi at måle 1-2 steder ekstra langs bredden.

Nu har du et hulmål på f.eks.: 90,1 cm x 210,1 cm

Du skal bruge karmmål ved bestilling og her anbefaler vi at trække 10mm fra i hver side og i top. Hvis det skal sidde i et hul, som ikke har berøring med gulv skal du trække 10mm fra i bunden også. 

Hulmål: 90,1cm x 210,1cm = Udvendigt karmmål på 88,1 cm x 209,1 cm

For bestilling her på siden, bruger vi mm. Så bestillingen på en dør vil være: 881 x 2091mm

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvordan du måler korrekt op.